Dækket er en vigtig del af skroget. Det er en planstruktur placeret over den indre bund af skibsstrukturen, der bruges til at dække skibets indre rum og opdele det vandret i lag. Dækket er stålpladen på skibsbjælken, som adskiller skroget i øvre, midterste og nedre lag.
Stålpladen arrangeret i den vandrette retning af skroget kaldes dækket, og skroget er opdelt i øvre og nedre lag af dækket. Det lange dæk ved stævnen og agterstavnen på det øverste dæk kaldes det øverste dæk. Hvis alle åbninger på dette dæk kan forsegles og sikre vandtæthed, kan dette dæk også kaldes hoveddækket, som også kaldes tonnagedækket under målingen.
Et lille antal oceangående skibe har også et øverste dæk, der trænger ind i stævnen og agterstavnen på hoveddækket. Da åbningerne ikke kan garantere vandtæthed, kan de kun kaldes shelter dæk.
Dækket opdeler skibet i øvre og nedre dele. Delen over hoveddækket kaldes kollektivt overbygningen; delen under hoveddækket kaldes hovedskroget.
De lange dæk under hoveddækket kaldes andet dæk, tredje dæk osv. fra top til bund. Over hoveddækket er korte dæk, som sædvanligvis navngives i henhold til navnet eller formålet med kabinen på det pågældende dæk. Såsom brodæk, redningsbådsdæk og så videre.
En udendørs skal på dækket af et træskib langs kanonen. Den nederste del understøttes af skotter og ribben, og der er bjælker under skibets dæk. Ud over at sikre, at dækket er vandtæt og til betjening af fodgængere, øger det også skrogets samlede styrke. Separat dæk, agterdæk og sidedæk. Det midterste dæk på trædækket pram kaldes også dækket, som generelt er bevægeligt.